Slægterne Brink og Olesens
Stamtavle

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Erik Pedersen

Erik Pedersen

Mand før 1430 - CA. 1485, 55 år

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Erik Pedersen 
    Fødsel før 1430 
    Køn Mand 
    Død CA. 1485, 55 år 
    Person-ID I3196  Slægterne Brink og Olesen
    Sidst ændret 16 feb. 2024 

    Børn 
     1. Peder Eriksen,   f. ca. 1460   d. eft. 1500 (Alder 41 år)
    Familie-ID F1032  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 14 apr. 2020 

  • Notater 
    • Erik Pedersen er født før 1430, og han døde antagelig omkring 1485.

      Erik Pedersen, der boede i Rind, Lynderup sogn, er muligvis identisk med den person af samme navn, der benævnes tingmand den 29. marts 1451 på Rind Herredsting. I et tingsvidne fra 1457 nævnes han som en åbenbart anset mand i et tingsvidne af Viborg Landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen Vognsen og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen Tornskytte i Linderumgård.

      Christen Sørensen Testrup hævder i sine optegnelser, at han var i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvori Erik Pedersen nævnes som herredsfoged. Dette lyder dog ikke særlig sandsynligt, for fra 1461 findes et tingsvidne, som fortæller, at Vogn Nielsen i Tolstrup da var herredsfoged.

      Derimod nævnes Erik Pedersen i Rind i et vidne fra 17. marts 1464 som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogden, og i et tingsvidne af 6. november 1475 nævnes han for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han i 1478 var tilstede på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted Aa.

      Endnu i et tingsvidne fra januar 1481 nævnes Erik Pedersen som herredsfoged, men i 1483 betegnes han som tinghører, og det må formodes, at han er død kort efter. Sønnen Peder ses da også fra i hvert fald 1487 at have siddet på slægtsgården i Rind, og i 1491 nævnes en Niels Poulsen som herredsfoged.
      Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987.

      Nedenstående fra Thomas Elkjær: Slægtsbog for Aage Elkjær, 1995.

      Fra 1450'erne boede Erik Pedersen i Rind i Lynderup sogn, hvor han blev afløst af sønnen Peder Eriksen. - Fra før 1475 (måske allerede i 1460erne) var Erik Pedersen herredsfoged i Rinds herred.
      Erik Pedersen blev født før 1430 og døde efter 1483, da han nævnes sidste gang. Han var af ukendt herkomst. - Hans kones navn og herkomst kendes ikke.


      Børn
      Af børn kendes blot sønnen:

      1. Peder Eriksen, født senest omkr. 1460, se ane 4.374/15.510; denne nævnes dog vist sammen med en Mikkel Eriksen 1483 og 91, der måske kunne være en bror.

      Erik Pedersen i Rind
      Han var måske identisk med manden af samme navn, der nævnes uden bopæl som tingmand 29. marts 14511på Rinds herreds ting, hvor Niels Pedersen i Hvam da var foged.

      Som en åbenbart anset mand nævnes Erik Pedersen i Rind i et tingsvidne 14572 af Viborg landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen (Vognsen) og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen (Taarnskytte) Linderum(gaard) i Vendsyssel.
      Christen Sørensen Testrup hævdede3 at være i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvor Erik Pedersen nævnes som en herredsfoged. -

      Dette kan dog vist ikke passe, for fra 14644 haves et tingsvidne, hvor Vogn Nielsen i Tolstrup nævnes som herredsfoged. - I dette vidne fra 14. marts 1464 nævnes Erik Pedersen i Rind som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogeden; tingbvidnet oplyste, at Viborg Domkapitel havde ladet fremlægge breve og bevisligheder på tinget angående en trætte med Christoffer Lykke vedrørende gods i Hærup, Hejring og Fristrup.

      Han var vel også identisk med den Erik i Rind, der nævnes i et tingsvidne af 11. august 14705, ligesom han måske var den Kel (Erik?) Pedersen i Rind, der 29. november 1472 nævnes som vitterlighedsvidne6.

      Herredsfoged
      Erik Pedersen nævnes i et tingsvidne af 6. november 14757 for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han 1478 8 var på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen og hustru Mette (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted å. - Og som herredsfoged udstedte Erik Pedersen med flere 3. august 1478 et tingsvidne angående samme fiskeri9.

      Endnu i et tingsvidne af 8. januar 148110 nævnes Erik Pedersen som foged, mens han 24. marts 148311 var tilhører. - Han døde vel i løbet af 1480'erne, og 149112 nævnes Niels Poulsen som herredsfoged i Rinds herred.

      Erik Pedersens eng i Rind Kær nævnes i et dokument fra 147813, der citeres i dommen 1551 mellem sønnedatterens mand Anders Nielsen, se ane 330, og Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard.

      Noter:
      1) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, s.7, nr.19.
      2) Samme, s.255, nr.798.
      3) Samme, s.458, nr.1398, samt Rinds Herreds Krønike i Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-1, 1866-67, s.369.
      4) Diplomatarium Vibergense, v. A. Heise, 1879, s.47, nr.64.
      5) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.199, nr. 2785.
      6) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.328, nr.3158.
      7) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.519, nr.3736.
      8) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.69, nr.4.
      9) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, Lerchenfeldt, s.70, nr.5.
      10) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.143 nr.4804.
      11) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.275, nr.5197, samt Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-9, 1882-83, s.335.
      12) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1489-96, 1932, s.203, nr.6971.
      13) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.721, nr.4343-52. [1]